Selvom du har haft diabetes i længere tid, så kan der sagtens være noget, du er i tvivl om. Diabetes forsvinder ikke, når den først er konstateret. Diabetes er en sygdom, du skal leve med resten af livet – en ny livsledsager og nye livsbetingelser. Måske forstår du ikke helt, de tal din læge snakker om. Eller er du ikke helt sikker på på, hvad diabetesvenlig kost er, eller synes du, at det med motion er et helt uoverskuelig projekt. Eller måske er du i tvivl om noget helt fjerde. Alt det og meget kan du bliver klogere på ved at deltage i dette forløb.  

I forløbet tilbydes du:

  • en samtale, hvor du sammen med en sygeplejerske planlægger dit forløb.
  • fysisk træning evt. på hold. Træningen foregår både indenfor og udendørs.
  • undervisning om sygdom, kost og træning
  • individuel vejledning om rygestop, alkohol, samliv
  • mulighed for at deltage i Diabetesforeningens café
  • midtvejsamtale med sygeplejerske
  • Afsluttende samtale med sygeplejerske.
Praktiske oplysninger:
  • Der er løbende optag på forløbet.
  • Du skal selv sørge for transport til og fra træning/undervisning.
  • Du skal have en henvisning fra egen læge eller fra det ambulatorium, du er tilknyttet.
  • Overvej gerne, hvorfor du ønsker at deltage i forløbet og hvad du gerne vil have ud af det.
  • For at få det optimale ud af forløbet forventes det, at du deltager i hele forløbet. Hvis du skulle blive forhindret, så er det vigtigt, at du melder afbud.
  • Pårørende er velkommen til at deltage i undervisningen.

Publiceret 19-10-2018