Som deltager på livsstilsholdet vil du få mange gode tips, idéer, praktiske redskaber og viden om sund livsstil. Du vil eksempelvis få:

  • hjælp til at fastholde din motivation.
  • værktøjer til at lægge en plan for din livsstilsændring.
  • redskaber til at skabe og fastholde forandring.
  • grundlæggende viden om sund kost og sunde vaner.
  • mulighed for vejning.
  • introduktion til forskellige træningsformer.
  • et fællesskab med andre, der også ønsker en ændret livsstil.

Undervisningen vil blive tilrettelagt ud fra dine og resten af holdets behov og ønsker. Du har derfor mulighed for at præge, hvilke emner, der bliver snakket om.

Er det noget for dig?

Deltagelse på "Intro til livsstilholdet" er en forudsætning for at komme på livsstilsholdet. Du kan tilmelde dig ved at tale med underviserne på introduktionsforløbet eller kontakte sundhedscentret på tlf.: 9915 7300. Telefonen er åben alle hverdage mellem kl. 8.00 og 12.30. Du kan også sende en mail til: sundhedscenter@skivekommune.dk

Publiceret 16-11-2018