Luk alle
Åben alle

Alle kan deltage, når vi på Hjertedagen den 22. november inviterer alle interesserede til en formiddag med masser af bevægelse i Sundhedsparken ved Sundhedshuset.

Arrangementet er for alle - uanset om du er i et forløb i Sundhedshuset eller du bare gerne vil være med til en hyggelig formiddag med aktiviteter og bevægelse. Husk tøj efter vejret, da arrangementet foregår udendørs.

Program

kl. 09.00: Fælles opvarmning i Sundhedsparken - derefter forskellige aktiviteter med bevægelse

kl. 10.00: Lungeforeningens lungekor synger i Sundhedshuset, plan 1

kl. 10.30: Fælles opvarmning i Sundhedsparken - derefter forskellige aktiviteter med bevægelse

Det er muligt at starte både kl. 9.00 og 10.30.

Er du nysgerrig på, hvordan vi i Sundhedshuset arbejder med borgere der har diabetes eller hjerte- eller lungesygdom? Eller vil du gerne høre, hvad du selv kan gøre for at forebygge sygdom?

I Sundhedshuset plan 1, kan du blive klogere på diabetes, hjerte- og lunger, når en lang række medarbejdere fra Sundhedshuset og patientforeninger står klar til at svare på spørgsmål. Der er bl.a. mulighed for at:

  • Få målt dit blodtryk og tal med en sygeplejerske fra Hjerteklinikken
  • Få målt dit blodsukker* og høre mere om tidlige tegn på diabetes
  • Få målt din lungefunktion* og høre mere om tidlige tegn på KOL
  • Tale med en rygestopvejleder
  • Møde patientforeninger
  • Få gode råd til, hvordan du kan træne hjemme i stuen
  • Høre Lungeforeningens lungekor synge kl. 10.15
  • Hør mere om åreforkalkning/vindueskiggersyndrom og træning

*Måling af blodsukker og lungefunktionstest er for borgere der ikke er kendt med diabetes eller lungesygdom.

Alle interesserede inviteres til fælles gåtur på hjertestien i Skive. Vi mødes ved Strandtangen i Skive kl. 9.00 og går ruten sammen. Ruten er 4,5 km., men der er mulighed for at afkorte ruten, så alle kan være med.

Du kan se hele ruten på Hjerteforeningens hjemmeside (åbner i et nyt vindue)

Følg med her på hjemmesiden og på vores Facebook side i uge 46 og 47, hvor vi deler flere informationer omkring emnerne.

Du er også altid velkommen til at kontakte os på telefon 9915 7300, hvis du har spørgsmål.

Sidst opdateret

16.11.2022

Ansvarlig redaktør