Kørselsreglerne er kun gældende for borgere, der har modtaget en genoptræningsplan fra hospitalet efter Sundhedsloven §140. Kørsel til og fra træningsstedet Som hovedregel skal du selv sørge for at komme til og fra træningsstedet. I nogle tilfælde har du dog mulighed for fri transport eller for at tilskud til dine udgifter til transport efter gældende regler. Kørsel Du kan få kørsel uden udgift for dig til og fra træningsstedet, hvis du på grund af helbredsproblemer ikke kan benytte offentlige transportmidler. Det er terapeuten på træningsstedet, der vurderer, om du kan bevilges kørsel. Efter aftale med dig bestiller terapeuten kørsel. Der kan være ventetid og samkørsel med andre personer. Betalte udgifter til kørsel Hvis du ikke får fri kørsel, kan du få tilskud til transport, hvis du opfylder en af følgende betingelser: du er pensionist (modtager pension efter de sociale love. Det vil sige hvis du er folkepensionist eller førtidspensionist) afstanden mellem din bopæl og genoptræningsstedet overstiger 50 km. din tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler Vi kan kun udbetale godtgørelse, når udgiften tur/retur overstiger 116 kr. (2025-niveau) i alt . For pensionister, når udgiften tur/retur overstiger 49 kr. (2025-niveau) i alt. Den godtgørelse der udbetales beregnes efter det efter forholdene billigste, forsvarlige befordringsmiddel. Sådan søger du om befordringsgodtgørelse Din terapeut skal udfylde blanketten til befordringsgodtgørelse. Blanketten afleveres i Sundhedscentrets administration, hvorfra befordringsgodtgørelsen beregnes og udbetales til din NemKonto. Kørsel ved træning i andre kommuner Hvis du har valgt at træne i en anden kommune, dækker Skive Kommune muligvis udgifterne til kørsel efter nærmere aftale. Kontakt Sundhedscenterets administration for at få evt. spørgsmål afklaret. Befordring og befordringsgodtgørelse bevilges efter Sundhedsloven §172. Bekendtgørelse 816/2018 om befordring og befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven. Cirkulære 9970/2024 om regulering for 2025 af beløbsgrænser ved befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven.