Nu har du mulighed for at deltage i et nyt gruppeforløb på Skive Bibliotek, hvor vi skaber et trygt rum for refleksion, samtale og fællesskab.
I løbet af det seneste halvandet år har Skive Bibliotek sat fokus på tabuer og svære emner. Et af de mest efterspurgte temaer har været brudte bånd mellem forældre og deres voksne børn. På baggrund af stor interesse fra publikum, tilbyder vi nu et gruppeforløb for dig, der står i en lignende situation.
I samarbejde med en forebyggende medarbejder fra Sundhedscenter Skive og en pårørendevejleder fra Pleje & Omsorg inviterer vi til et forløb med seks mødegange. Vi vil her sammen sætte lys på emnet, da det kan opleves udfordrende og ensomt for mange. Vi vil tage udgangspunkt i forskellige temaer med inspiration fra ph.d. Andreas Nikolajsen, - der vil være mulighed for at komme med egne input og ønsker til indholdet.
Hvornår: Hver anden tirsdag kl. 13.00–15.00Hvor: Skive BibliotekOpstart: tirsdag den 9. septemberSidste frist for tilmelding: 8. september
Tilmelding og yderligere oplysninger på telefon 9915 7300.