Velkommen til fælles patientforeningsdag i Skive Sundhedshus.

Torsdag den 14. november 2024 kl. 8.30 - 13.00 inviterer Sundhedscenter Skive dig til en inspirerende dag, hvor du kan møde lokale patientforeninger, høre om deres arbejde, og opdage de tilbud og netværk, de har til dig og dine nærmeste. Dagen afholdes på plan 1 i Skive Sundhedshus, og alle er velkomne. Hvad kan du få ud af dagen? Fælles patientforeningsdagen er en oplagt mulighed for at lære mere om de tilbud og fællesskaber, der er tilgængelige lokalt. Her kan man møde repræsentanter fra forskellige patientforeninger, få råd og vejledning, og måske endda finde nye fællesskaber blandt andre, der forstår ens situation. Dagen vil byde på både faglig viden og personlige erfaringer, der kan være til stor gavn for alle med interesse i sundhed og trivsel. De deltagende patientforeninger inkluderer: Prostata mænd Lungeforeningen Hjerteforeningen Gigtforeningen Hjerneskadeforeningen Osteoporoseforeningen Diabetesforeningen - Vi håber, at mange vil komme forbi Sundhedshuset torsdag formiddag - uanset om man har en sygdom, er pårørende eller blot interesseret i sundhed og fællesskab. Denne dag er en unik mulighed for at få indblik i de ressourcer og netværk, der findes i lokalområdet og skabe nye kontakter, der kan gøre en forskel i hverdagen, siger Marianne Balsby, leder af Sundhedscenter Skive.