Er du en af de mange danskere der hvert år tager afsted på skiferie? Så har vi nogle gode råd til, hvordan du kan nedsætte risikoen for at komme hjem med skader.
Hvis du skal afsted på skiferie, så håber vi først og fremmest, at du er mere heldig med sne end på vores billeder. Vi har haft vores fysioterapeut Anne Marie, sendt ud på bakken i Sundhedsparken for at tage billeder til dig, der snart skal afsted på ski. Vi håber, at du får en god tur uden skader, så vi har samlet nogle gode råd og øvelser til dig.
Skader kan ske, men du kan nedsætte risikoen for at det sker ved at forberede kroppen med øvelser inden du skal afsted og med en række råd til hvordan du ellers kan forberede dig.
Vi har lavet en række videoer med korte simple øvelser, som du kan lave hjemme i stuen.