Vær opmærksom på, at der kan være omkørsel og ændringer i parkerings- og adgangsforhold til Sundhedshuset og Sundhedscenteret de kommende måneder.

Har du en aftale i Sundhedscenteret i løbet af de kommende måneder så vær opmærksom på, at der kan være omkørsel og ændringer i parkerings- og adgangsforhold omkring Sundhedshuset. I løbet af uge 10 eller 11 starter nemlig den lovpligtige men også ret omfattende opgave med at få separeret regnvand og spildevand på Sundhedshusets matrikel. Arbejdet kommer til at foregå i etaper, hvor det på skift vil være nødvendigt at afspærre dele af veje, stier og parkeringspladser omkring Sundhedshuset. Det bestræbes at få gennemført arbejdet så skånsomt og genefrit som muligt, og der vil naturligvis blive skiltet med omkørsel og ændrede adgangsveje. Vi beklager de gener, arbejdet måtte give, men håber på forståelse for, at der er tale om et nødvendigt og omfattende arbejde, som i sidste ende skal gavne vores fælles miljø. Oversigt over gravearbejdet og tidsplan (PDF).