
Balling: Sognepræst fortæller om sorg
Sognepræst Natalia Packert Andresen fortæller om sorg.
Efter 12 år som sognepræst har hun mødt mange familier ramt af sorg og har igennem de seneste 9 år arbejdet med sorggrupper. Hvordan mærker livet og døden os, og hvordan kan man støtte en sørgende?
Spøttrup: Mere tilfredshed i din hverdag
Ønsker du at arbejde med dine mad- og motionsvaner, eller ønsker du at få mere viden om, hvordan du kan styrke dit sociale seniorliv?
Sundhedskonsulent Anna Buchwardt giver idéer og praktiske redskaber til vejen mod mere sundhed og tilfredshed i din hverdag. Du vil få inspiration til, hvordan små ændringer af dine vaner kan have positiv effekt.
Lem: Tidlige tegn på KOL og diabetes
Sygeplejerske Gitte Storgaard og sygeplejerske Tina Brandt fortæller om KOL og diabetes.
Kom og få et indblik i nogle af de tidlige tegn, du selv skal være opmærksom på. Bliv klogere på, hvorfor det er så vigtigt med tidlig opsporing samt tidlig diagnosticering og behandling.
Det vil være muligt at få målt lungefunktion og blodsukker.
Efter tema oplæggene, kan du fra kl. 10.30 - 11.30 høre mere om
Kost og ernæring
Få råd og vejledning i forhold til ernæring - for eksempel overvægt, undervægt eller særlige hensyntagen til din kost på grund af sygdom.
Diabetes type 2
Få råd og vejledning til at håndtere din hverdag med type 2 diabetes
Pårørendevejledning
Er du pårørende til en ældre, der er syg eller svækket? - Så er der blandt andet mulighed for vejledning eller snak.
Trivsel eller sundhed
Få en snak om, hvilke muligheder, der er for dig.
KVIK-service/hjælpemidler
Få repareret, efterset eller justeret dit hjælpemiddel
Hukommelse
Få lavet en husketest og/eller få en snak om de tilbud vi har til borgere med nedsat hukommelse samt til pårørende.
Sygeplejeklinikken
Hør mere om de muligheder, der er for at få hjælp i sygeplejeklinikken, og hvordan du bliver henvist.
Tilmelding
Tilmelding til Sundhedscenter Skive på telefon 9915 7300 eller på mail til sundhedscenter@skivekommune.dk.
Man kan deltage i et eller flere af arrangementerne, alt efter interesse. Deltagelse er gratis. Læs mere på skive.dk/sundhedssatellit
Temadagene afholdes i samarbejde med Lihme Pensionistforening, Balling-Volling Pensionistforening, Lem-Vejby Seniorer og Rødding-Ramsing Pensionistforening.