Næste infomødeNæste infomøde om vores livsstilshold afholdes onsdag den 15. januar 2025 kl. 16.30 - 17:30. Du kan høre mere om forløbet og finde ud af om det er noget for dig ved at deltage på et infomøde, som løbende afholdes. Efterfølgende kan du fortsætte på vores livsstilshold. Tilmelding kan ske på telefon 9915 7300.LivsstilsholdLivsstilsholdet er for dig, der har et BMI over 30 og gerne vil indføre sundere vaner i din hverdag. I undervisningen vil der være fokus på motivation og grundlæggende viden om sunde kostvaner. Som deltager på livsstilsholdet vil du få mange gode tips, idéer, praktiske redskaber og viden om sund livsstil. Du vil eksempelvis få: hjælp til at fastholde din motivation værktøjer til at lægge en plan for din livsstilsændring redskaber til at skabe og fastholde forandring grundlæggende viden om sund kost og sunde vaner mulighed for vejning et fællesskab med andre, der også ønsker en ændret livsstil Undervisningen vil blive tilrettelagt ud fra dine og resten af holdets behov og ønsker. Du har derfor mulighed for at præge, hvilke emner, der bliver snakket om. Der er løbende opstart på holdet. Tilmelding til forløbet sker efter deltagelse i infomødet.Individuelt forløbEr du motiveret for ændring af mad- og motionsvaner? - så er der i nogle tilfælde mulighed for at deltage på et individuelt forløb. Du tilbydes et individuelt forløb, hvis du: er 18 - 30 år og har et BMI over 30 har et BMI over 40