Når man først er kommet ind i et mønster, hvor man har mistet kontrollen over, hvad man spiser, og overspiser hver dag, så kan det føles næsten umuligt at stoppe igen. Det kan flere af de borgere, der har deltaget i MadRo forløbet i Skive Sundhedscenter skrive under på.
- Jeg har fået en kunstig hofte, og kan mærke, at flere andre led også er slidte, fordi jeg er overvægtig. Jeg føler jo, at jeg har det meget bedre, når jeg vejer mindre, end jeg gør nu, men jeg kan ikke finde ud af at administrere det. Jeg har prøvet alle kure og endda medicinsk behandling, men jeg falder hver gang tilbage i den rolle, hvor jeg mister kontrollen med at styre sulten. Det er kun min familie, der ved, at jeg faktisk har en spiseforstyrrelse. At det er en spiseforstyrrelse, er jeg først blevet klar over nu, hvor jeg er kommet med i MadRo forløbet, fortæller en mandlig borger, der deltager i et af de nuværende MadRo forløb.
Skyld og skam fylder meget i overspisning
At have mistet kontrollen over maden, er ofte forbundet med meget skyld og skam. Det er svært at fortælle sin familie og venner om det, og det bliver derfor et problem, man holder for sig selv.
- Der er noget skam omkring overspisning, og over at have følt mig forkert, grådig og klam, og sagt til mig selv; hvorfor kan du nu ikke lade være. Selvom folk godt kan se, at jeg er overvægtig, så er det hele mit forhold til mad, der gør mig skamfuld. Mine forældre, kæreste og mine tætteste veninder, er de eneste, der ved det. Jeg fortæller det ikke til mine børn. Så derfor vil jeg gerne være anonym, siger en kvinde, der deltager i MadRo forløbet.
Fælles for de fleste deltagere i MadRo forløbet er, at følelser spiller ind, når de overspiser. Det kan være alt fra skyld eller stress til ensomhed, fortæller deltagerne.
- Jeg har virkelig tabt mig mange gange, men hver gang har jeg taget på igen, og så får jeg den her nedværdighedsfølelse, som gør mig ked af det. Det handler om at dulme de følelser, som ikke føles rare. Så jeg har lært mig selv, at hvis jeg spiser noget, så går den ubehagelige følelse væk. I stedet har jeg nu lært, at jeg bør blive i min følelse, og give den lov til at være der. Og dét er noget af det, jeg øver mig i, nu hvor jeg har gået på MadRo forløbet i et halvt år, fortæller en hun.
Hjælp til at håndtere overspisning gør en stor forskel
På forløbet bliver man fulgt tæt af to vejledere, der giver redskaber til at forstå og håndtere overspisningen. Der er plads til at være 100 procent ærlig, og der er stor støtte at hente, både fra vejledere, men også fra de andre på forløbet.
- Det har været helt fantastisk for mig at være med, og det har betydet en totalomvæltning for mig i forhold til mad. I dag tænker jeg, at min overspisning kun er 10 procent af, hvad den var, da jeg startede på forløbet for halvandet år siden. Jeg skælder slet ikke så meget ud på mig selv, som jeg gjorde før. Jeg havde tusind regler omkring mad, som jeg ikke måtte spise, som for eksempel hvornår og hvor meget, og jeg kunne slet ikke følge med mine egne regler. Så den gang kunne jeg overspise syv dage om ugen. I dag er det kun et par dage om måneden, siger en kvindelig deltager, der har afsluttet MadRo forløbet.
Du kan også få hjælp på MadRo forløbet
Kan du se noget af dig selv i de fortællinger, du lige har læst, så er du velkommen til uforpligtende at kontakte vejlederne på MadRo forløbet for at finde ud af, om forløbet er noget for dig. Det er helt uforpligtende, og du kan både få kontakt til dem ved at ringe til Sundhedscenter Skive på 9915 7300, eller gå ind på MadRos hjemmeside, hvor du kan skrive en besked og bede om at blive ringet op. Vær opmærksom på, at forløbet kun er for borgere over 18 år med bopæl i Skive Kommune, og at man efter samtalen med vejlederne skal have en henvisning fra egen læge.