Lækre havrescones med oregano - en nem opskrift på hurtigbagt madbrød. Disse havrescones passer perfekt som tilbehør til en forret eller supper og gryderetter.

Du skal bruge (16 stk.): Scones 300 g hvedemel 150 g havregryn 1 tsk. salt 1 spsk. bagepulver 1 spsk. tørret oregano ½ dl oliemargarine 3 dl yoghurt naturel Pensling Mælk Sådan gør du: Kom hvedemel, havregryn, salt, bagepulver og oregano i en skål og bland det godt sammen. Tilsæt oliemargarine og yoghurt og saml dejen hurtigt. Del dejen i fire lige store dele. Rul dem til en kugle og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Tryk dejen flad til ca. 1½ cm tykkelse. Skær et kryds i hver, der går halvt igennem dejen, og pensl dem med mælk. Bag havresconesene ved 200° C (varmluft) i ca. 15 minutter, på næstøverste rille. Afkøle havresconesene på en bagerist og bræk dem i fire trekanter. TIP: Erstat evt. oregano med timian eller rosmarin. Undlad evt. oregano og tilsæt i stedet for lidt mørk chokolade, og du har en skøn snack til den lille sult.