Smagfulde hveder med fuldkorn. Her får du opskriften på fiberholdige hvedeknopper med dejlig smag af kardemomme - en fin variation til de klassiske lyse hveder.

Du skal bruge (15 stk.): 4½ dl mælk 25 g gær ½ tsk. salt 50 g sukker 3 tsk. stødt kardemomme ½ dl. rapsolie 650 g Hvid Hvede fuldkorn Mælk til pensling Sådan gør du: Lun mælken og rør gæren ud heri. Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt dejen godt sammen - til den er smidig og glat. Lad dejen hæve tildækket på køkkenbordet i 1 time. Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den hurtigt igennem. Del dejen i 15 stykker af samme størrelse (ca. 80 g pr stk.). Form stykkerne til boller og sæt dem tæt i en bradepande, på ca. 24 x 35 cm, beklædt med bagepapir (3 x 5 stk.). Lad hvederne hæve tildækket i ca. 30 minutter eller til de har dobbelt størrelse. Pensl hvederne med mælk og bag dem ved 200° C i 15-20 minutter. Lad hvederne køle af på en bagerist. Ved servering: Hvederne skæres over og ristes i ca. 5 minutter i en forvarmet ovn på 225° C. TIP: Hvederne kan fryses ned - så du kan bage dem i god tid.