Du skal bruge (2 bageplader - ca. 40 stk.):
1 dl sesamfrø
1 dl hørfrø
1 dl solsikkekerner
1 dl græskarkerner
1 dl havregryn
1 dl hvedemel
1 dl Ingrid ærtemel
1 dl fuldkornshvedemel
1½ tsk. salt
1 tsk. bagepulver
2½ dl vand
½ dl olivenolie
Sådan gør du:
Rør alle de tørre ingredienser sammen i en skål. Tilsæt vand og olivenolie og rør det til en jævn dej.
Dejen deles i to portioner. Hver dej portion rulles tyndt ud imellem to stykker bagepapir, til de har en ens tykkelse på ca. 2-3 mm. Læg dejen på bageplade, og skær den ud i firkanter med en kniv eller pizzahjul.
Bag knækbrødene ved 180° C i 15-20 minutter, til de er sprøde og gyldne.
Lad knækbrødene afkøle på en bagerist, hvorefter de kan brækkes fra hinanden.
Knækbrødene opbevares i en tætsluttende beholder.
Holdbarheden er 2-3 uger.