Du skal bruge (2 personer):
2 små modne bananer (150 g)
100 g kogte butterbeans
25 g mandler
Evt. 1 dadel for ekstra sødme
2 spsk. kakaopulver
1 tsk. vaniljepulver
½ tsk. pebermynte aroma
4 dl mager mælk
1 håndfuld isterninger
Sådan gør du:
Kom alle ingredienserne i en blender og blend til ønsket konsistens.
Smag evt. smoothien til med ekstra pebermynte aroma.
Hæld smoothien i to glas, evt. med et par isterninger, og nyd den straks.
TIP: Undlad pebermynte aroma, erstat mandler med ristede hasselnødder og tilsæt 1 tsk. stødt kanel – så får du en skøn smoothievariant med dejlig smag af jul.