Du skal bruge (4-6 personer):
Gulerodssuppe
1 løg
750 g gulerødder
1 gul peberfrugt
1 spsk. olivenolie
2 dl. røde linser, skyllede
1 tsk. chiliflager
1 spsk. friskrevet ingefær
1½ liter vand
2 grøntsagsbouillonterninger
1 dåse kokosmælk (400 ml.)
Skal og saft af 1 citron (økologisk)
Salt og peber
Topping
2-3 gulerødder
2 spsk. smagsneutral olie (fx rapsolie)
1 drys salt
50-75 g saltede pistacienødder
Tilbehør
Evt. groft brød
Sådan gør du:
Pil og hak løget groft.
Skræl gulerødderne og skær dem i tern.
Skyl peberfrugten og skær den i grove tern.
Varm olien op i en gryde og svits løget i ca. 1 minut under omrøring.
Tilsæt gulerødder og peberfrugt og svits yderligere i et par minutter.
Tilsæt linser, chili, ingefær, vand og grøntsagsbouillonterninger og lad suppen koge ved svag varme i ca. 20 minutter.
Tilsæt kokosmælken og lad suppen simre i yderligere 5-10 minutter.
Blend suppen jævn og cremet med en stavblender direkte i gryden.
Smag suppen til med citronskal og -saft samt sukker, salt og peber.
Lad suppen køle helt af i køleskabet.
Skræl gulerødderne. Når skrællen er fjernet, så fortsættes der med at skrælle tynde gulerodsbånd af gulerødderne.
Vend gulerodsbåndene med lidt salt.
Bag gulerodsbåndene ved 125° C (varmluft) i 40-45 minutter. Husk at vende gulerodsbåndene undervejs - så de bliver jævnt bagt.
Når gulerodsbåndene er gyldne og sprøde, tages de ud af ovnen.
Lad gulerodsbåndene afkøle på et stykke køkkenrulle.
Hak de saltede pistacienødder groft.
Server den kolde suppe med gulerodschips og grofthakkede pistacienødder.
For ekstra mæthed kan der serveres groft brød til suppen.
TIP: Suppen kan også nydes varm. Her skal der kun tilsættes 1¼ liter vand.