Lækker lyserød smoothie med bønner. En skøn drik - både som en del af morgenmaden eller til den lille sult midt på dagen.

Kogte bønner i smoothie er geniale. De tilfører drikken proteiner, vitaminer og mineraler samt kostfibre og giver en bedre mæthedsfornemmelse. Smoothies kan varieres i det uendelige - her får du en lyserød variant med både frugt, grøntsager og kogte butterbeans. Du skal bruge (2 personer): 1 pose rød smoothie - 200 g (REMA 1000) 100 g gulerod med skræl 100 g kogte butterbeans 3 dl mager mælk eller yoghurt naturel Evt. ½ tsk. vaniljepulver Sådan gør du: Kom alle ingredienserne i en blender og blend til ønsket konsistens. Smag evt. smoothien til med vaniljepulver. Hæld smoothien i to glas og nyd den straks. TIP: Den røde smoothie blanding kan erstattes af 120 g frosne jordbær, 70 g frossen banan og 10 g frosne blåbær.