Du skal bruge (1 lille skål):
Bønnedip
1 dåse forkogte hvide bønner (drænet vægt 240 g)
1 glas artiskokker i krydderolie (drænet vægt 120 g)
Skal og saft fra ½ citron (økologisk)
Salt og peber
Pynt
Lidt olivenolie
Sådan gør du:
Kom alle ingredienserne i en foodprocessor, og blend det godt sammen til en glat og ensartet masse.
Har du ikke en foodprocessor, kan du bruge en stavblender i stedet for.
Smag til og pynt bønnedippen med lidt olivenolie.
Server bønnedippen med grøntsagsstave eller på et godt stykke rugbrød.