Du skal bruge:
Rød spidskålssalat
½ kg. rødbeder
1 spsk. olivenolie
1 spsk. agavesirup eller flydende honning
½ rød spidskål
200 g røde vindruer
1 dåse sorte kikærter (drænet vægt 240 g) (kan erstattes af den almindelige hvide variant)
50 g græskarkerner
Dressing
1½ spsk. olivenolie
1 spsk. balsamico eddike
1½ spsk. agavesirup eller flydende honning
1½ spsk. sennep
Sådan gør du:
Skræl rødbederne og skær dem i tynde skiver.
Vend rødbederne med 1 spsk. olie og 1 spsk. agavesirup.
Fordel rødbederne på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag dem i midten af ovnen ved 200° C (traditionel ovn) i ca. 45 minutter. Lad rødbederne afkøle.
Skyl og snit spidskålen fint.
Skyl og halver vindruerne.
Dræn kikærterne.
Bland snittet spidskål, bagte rødbeder, kikærter og vindruer godt sammen i en skål.
Rør en dressing af olivenolie, balsamicoeddike, agavesirup og sennep. Vend dressingen i kålsalaten.
Rist græskarkernerne på en tør pande.
Anret spidskålssalaten med ristede græskarkerner.