Lækker spidskålswrap med hytteost - en proteinrig og mættende frokost, som er hurtig og nem at lave. Nyd wrappen med dit favoritfyld - denne er med urtedressing, salat, krydderurter, tomat og stegt tofu.

Du skal bruge (2 personer): Wrap 4 æg 150 g hytteost 1 tsk. salt Friskkværnet peber 150 g spidskål, fintsnittet 100 g gulerødder, groft revet Fyld 100 g fast tofu (gerne røget) Urtedressing Salat (fx hjerte- eller romainesalat) Krydderurter Tomat Sådan gør du: Blend æg og hytteost med salt og peber. Tilsæt fintsnittet spidskål og revet gulerod - og rør det hele godt sammen. Fordel spidskålsdejen på en bageplade beklædt med bagepapir og bag den gylden i ca. 20 minutter ved 180° grader. Lad wrappen afkøle let og fjern forsigtigt bagepapiret. Skær tofuen i tynde skiver og steg dem gyldne, i lidt olie, på en pande. Smør wrappen med urtedressing og fordel salat, krydderurter, tomat og de sprøde tofuskiver herpå. Rul wrappen sammen på den lange led og del rullen i to. Velbekomme!