Er du ung i alderen 12 - 25 år, og har du brug for at tale med nogen om sex og seksualitet?

Har du spørgsmål eller tvivl om for eksempel sex, seksualtiet, prævention, abort, graviditet, køn, samtykke, krop, lyst, pubertet eller den første gang? Har du brug for at tale med en voksen om de tanker, der fylder omkring sex og seksualitet? Så kan du få en anonym og fortrolig samtale med sexologisk rådgiver Hanne Pedersen. Det kan være på telefon, mail eller ved en personlig samtale. Tilbuddet er gratis. Hanne kan lytte, give information, vejledning og rådgivning. Hun kan også hjælpe dig videre, hvis du har brug for mere eller anden rådgivning.